Artikler

Start / Artikler / Redskabsskuret - ikke noget, man skal skamme sig over

Redskabsskuret - ikke noget, man skal skamme sig over

Redskabskuret er primært en løsning til dig, der gerne vil have ekstra meget styr på tingene. Det er skønt altid at vide, hvor man har sine ting, samtidig med at de bliver beskyttet mod vejr og vind.

Men det positive ved et redskabsskur er også, at man slipper for at se på rodet. For selvom du investerer i et redskabsrum, bør du ikke lade rodet få overtaget, selvom de fleste af de ting, der opbevares i et redskabsskur, måske ikke hører til de allerpæneste. Man stiller dem gerne til side, fordi der ikke er behov for dem her og nu, og uanset om det er flyttekasser med porcelæn, havemøbler til vinteropbevaring eller cykeludstyret, pynter de ikke ligefrem. Vi har brug for redskabsskure, så vi kan gemme tingene lidt væk.

De ting, du opbevarer i redskabsskuret, udfylder dog som regel en række vigtige funktioner. Det er de ting som ikke har nogen funktion i vores liv her og nu, men det får de givetvis ganske snart. Det kan være alt fra skiudstyret til havehynder, ekstra stole, teltsenge eller værktøj.

Redskabsskuret kan også fungere som et reservelager. Du vil givetvis gerne slippe for at skulle ud at købe nye ting, blot fordi du ikke fik passet godt nok på de gamle ting i årets løb.

Tilbage er blot valget af det rette redskabsskur, og det gælder om at finde den model, der passer bedst til dine personlige præferencer. Det gælder først og fremmest størrelsen. Det er ikke nødvendigvis sådan, at større er bedre. Man vil ikke presse tingene ind, men man vil heller ikke have et for stort areal, der fylder for meget på matriklen. Er redskabsskuret for stort, får du måske heller ikke smidt tilstrækkeligt ud, men får i stedet stoppet for meget ind i skuret.

Så er der selve designet. Er det store ting, som skal opbevares, vil man nok gerne have en stor dør. En reel dobbeltport kan gøre det nemt at opbevare sneslyngen, plæneklipperen og motorcyklen. Er det små ting, optager en stor, bred port imidlertid unødvendig plads. Her kunne du måske i stedet have fået plads til en hylde med opbevaringsplads fra gulv til loft. Tænk dig om, og vælg derefter det rette redskabsskur til din grund.