Artikler

Et saunabad er godt for din personlige helse

Vi mennesker har anvendt saunaer siden tidernes morgen. Ikke mindst i efterårs- og vintermånederne er det skønt at krybe ind i en varm sauna, uanset om den er elopvarmet eller brændefyret. Men saunaen er ikke kun behagelig, men fungerer også som den rene helsekur. Undersøgelser viser, at et regelmæssigt saunabad styrker immunforsvaret, mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme, sænker blodtrykket og kolesteroltallet, ligesom det mindsker spændingshovedpine og nedstemthed samt giver kroppen en detoxeffekt. Man bliver ikke blot ren udvortes, men også indvortes.

Hvad sker der i kroppen, når vi går i sauna? Kropstemperaturen stiger til et feberniveau. Det lyder måske ikke nyttigt, men feberen bringer mange gode fordele med sig. Blodkarrene udvides, hjertet slår hurtigere, og vi begynder at svede.

Sveden medfører, at kroppen udskyller de metaller og affaldsstoffer, som ophobes i kroppen. Det er også uden tvivl nyttigt, at hjertet pumper mere blod, som når vi motionerer. Hjertet styrkes, hvilket bevirker, at både blodtryk, blodlipider og blodsukker normaliseres. Produktionen af hvide blodlegemer øges, og på den måde styrkes immunforsvaret, og risikoen for at få en forkølelse nedsættes. Som om det ikke var nok, viser et finsk forskningsstudie, at midaldrende mænd, der går i sauna hver dag, halverer risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

I et andet finsk studie fulgte forskerne 1700 mænd og kvinder gennem 15 år, og her viste det sig, at dem, der gik i sauna 4-7 gange om ugen, havde en væsentligt mindre risiko for at dø før tid af hjerte-kar-sygdomme, end dem, der ikke gik i sauna overhovedet – eller max. en gang om ugen. Dette gjorde sig gældende, uanset køn.

Selv demens synes at have sværere ved at ramme dem, som går i sauna 4-7 gange om ugen. Det er lidt uklart hvorfor, men forskere ved Østre Finlands Universitet mener, at det kan skyldes, at hjerte-kar-systemet også påvirker hjernen. Har hjertet det godt, er der en større chance for, at det samme gør sig gældende for hjernen.

Man behøver ikke at bade ved trecifrede temperaturer, så man kommer til at ligne en krebs. Det er nok med 60-80 °C, 10 minutter per gang. Selv en sauna med lavere temperatur, ned til 40 °C, hjælper mod spændingshovedpine og nedstemthed. Det dér med at skulle kaste sig ned i iskoldt vand eller rulle sig i sneen efter saunabesøget, er det en skrøne? Tja, det er selve varmen, som er velgørende og ikke temperatursvingningerne i sig selv. Men trives man med det kan man sagtens fortsætte. Det vigtigste synes at være, at man fortsætter med at gå i sauna livet igennem.